Skitse af Multimediehuset

Hvad skal huset hedde?

Husets navn er Dokk1.

Multimediehuset var kun en midlertidig arbejdstitel. Derfor har vi gennemført en proces for at finde det endelige navn til huset.

Efter en omfattende proces har hundredvis af borgere, samarbejdspartnere, medarbejdere og ikke mindst dommerkomitéen nu fundet frem til navnet for huset.

Blandt de 1250 navneforslag, som er strømmet ind i løbet af navnekonkurrencen, har dommerkomitéen valgt, at det endelige navn for huset er Dokk1.

Efter en god og grundig debat nåede dommerne enstemmigt frem til navnet.

Begrundelse for navnet

Dommerne lagde vægt på, at Dokk1 er et navn, der placerer bygningen i byen og sætter tanker i gang.

Det giver associationer til havnen og livet dér. Samtidig peger navnet fremad og er et sted, der kan lade os op og sætter os i forbindelse med omverden.

Det er desuden både folkeligt, mundret og skarpt på én gang.

Syv navne gik videre fra afstemning

Syv navne gik videre fra afstemningen. Blandt disse valgte dommerkomitéen det endelige navn.

De syv navne er (i alfabetisk rækkefølge):

  • Civitas
  • Dokk1
  • Mediaarhus
  • Medianen
  • Mediehuset
  • Reflex
  • Univers

Dommerkomité

Afstemning

Vi har sorteret de 1250 navneforslag, vi har modtaget, og udvalgt 30 navne, der lever op til udvælgelseskriterierne.

De udvalgte navne har været lagt frem her på hjemmesiden, hvor du har kunnet stemme på dit favoritnavn i perioden 17. september til 1. oktober 2012.

Udvalgte navne

Indsamling af navneforslag

Fristen for at indsende navneforslag er udløbet. Du kan se alle de forslag der kom ind her:

Se alle navneforslag

Dette er en komplet liste af alle forslag, der er kommet ind fra borgere, medarbejdere og design- og kommunikationsbureauet Bysted, som hjælper os med navneprocessen.

Vind en iPad

Vi har trukket lod om en iPad blandt alle dem, der har indsendt et navneforslag.

Se vinderen

Mere information

Her kan du læse om, hvad det er for et hus, vi bygger.

Læs om huset