"UrbanMediaspace.dk" bliver ikke opdateret længere.

Gå til dokk1.dk for aktuel information

Erfaringer og inspiration fra studietur til Østrig

Som led i planlægningen af Multimediehuset blev der i perioden 10. – 12. april 2006 afholdt en studietur til Wien og Linz i Østrig med deltagere fra en af de rådgivende grupper, der arbejder med at virkeliggøre visionen om Multimediehuset, samt nøglemedarbejdere i den interne proces i Kultur og Borgerservice.

Med fokus på så forskelligartede indgangsvinkler som

  • funktion og organisering af kulturhuse med forskellige aktører
  • integration af biblioteksfunktioner med andre aktiviteter – herunder specifikt Borgerservice
  • udfordringer i og erfaringsopsamling fra byggefaser af store kulturelle byggerier
  • nytænkning af bibliotekets indhold og services, herunder arbejdet med forskellige målgrupper
  • fokus på måder at styrke livslang læring
  • innovativ anvendelse af ny teknologi, interaktivitet mellem brugere og systemer, brugervenlighed
  • spændende arkitektoniske løsninger

bød studieturen på interessante besøg til institutioner, der på hver sin vis rummede inspirerende perspektiver i forhold til et fremtidigt Multimediehus i Århus.

Besøgene gik til:
Wiens Hovedbibliotek, Wien
Ars Electronica, Linz
Wissenturm, Linz

Der var på turen ligeledes lejlighed til at besøge Intersport Arena, Linz – en multihal fra 2003.

Hvert sted blev studieturens deltagere budt velkommen af engagerede ledere og medarbejdere, der alle investerede væsentlig tid og energi i at formidle stedernes særkender og svare på spørgsmål.