"UrbanMediaspace.dk" bliver ikke opdateret længere.

Gå til dokk1.dk for aktuel information

Kunst i Dokk1

Fem kunstnere har nu afleveret deres forslag til et unikt kunstværk, der skal skabe en helt særlig oplevelse i Dokk1.

Opgaven er den første, største og mest bygningsintegrerede af de tre udbudsrunder, der bliver i forbindelse med kunstnerisk udsmykning af Dokk1. De fem kunstnere har hver givet deres bud på udsmykning af to store elementer i bygningen:

  • Det centrale opstigningspunkt i Dokk1, som er en elevatorsøjle der bevæger sig op igennem hele bygningen (niveau 0-3). Se illustration 1.
  • Undersiden af medierampen, der kan ses som er en stor skrånende loftsflade under bygningen (niveau 0). Se illustration 2 og 3.

De fem kunstnere, der har udarbejdet forslag er:

  • Martin Erik Andersen
  • Ann Lislegaard
  • Signe Guttormsen
  • Superflex
  • Elmgreen & Dragset

Der er i alt afsat 6,7 mio. kr. til udførelsen af udsmykningsopgaven.

Vinderen af den igangværende konkurrence offentliggøres i midten af marts. Fra den 15. – 30. marts vil alle fem forslag kunne ses på Hovedbiblioteket.

Læs pressemeddelelse (pdf)

Kunstnerisk udsmykning – Urban Mediaspace Aarhus

I projektet Urban Mediaspace Aarhus er 1 % af byggesummen reserveret til kunst.

Det betyder, at i alt cirka 16 mio. kr. skal bruges på kunst i Dokk1 og på de omkringliggende pladser.

Læs mere om kunstnerisk udsmykning

Illustrationer fra 3D-model

Illustration 1: Det centrale opstigningspunkt i Dokk1

Illustration 1: Det centrale opstigningspunkt i Dokk1

Illustration 2: Undersiden af medierampen

Illustration 2: Undersiden af medierampen

Illustration 3: Undersiden af medierampen

Illustration 3: Undersiden af medierampen

Klik på billederne for at se dem i stort format.