"UrbanMediaspace.dk" bliver ikke opdateret længere.

Gå til dokk1.dk for aktuel information

Pier 1

Pier 1 - Første etape af en modningsproces

Pier 1 har været del af en modningsproces, der skal nedbryde den mentale barriere mellem midtbyen og området ved havnen.

Området har igennem en lang årrække udgjort byens bagside - ikke i geografisk afstand, da det ligger ganske tæt på Domkirken, byens formelle centrum, men i mental forstand. Aarhusianerne er ganske enkelt ikke vant til at opfatte området som en del af byen.

Pier 1 har haft til formål at udvikle bylivet i området – også inden projektet står færdigt. Det bidrager til at give området en profil og identitet, som peger frem mod den fremtidige brug.

Et eksperimentarium for midlertidige aktiviteter

Pier 1 har fungeret som et eksperimentarium for midlertidige aktiviteter i området. Her har Aarhus Kommune og Reinkarneret samarbejdet om at skabe gode rammer, så at borgere, foreninger, private aktører, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv m.m. nemt har kunnet holde arrangementer og events ved havnefronten.

Hensigten har dels været at trække folk ned i området og give dem en oplevelse af sammenhæng mellem inderhavn og midtbyen - dels at høste erfaringer med brug af området, som kan tjene som input til færdigudvikling af projektet.

Pier 1 har stået til rådighed for aktiviteter og ikke-kommercielle arrangementer. Desværre har det ultimo 2014 været nødvendigt at sætte aktiviteterne i bero.

Billeder fra Pier 1

Pier 1Pier 1Pier 1Pier 1Pier 1Pier 1Pier 1Pier 1

Klik på billederne for at se dem i stort format.