"UrbanMediaspace.dk" bliver ikke opdateret længere.

Gå til dokk1.dk for aktuel information

Vær med til at bygge Aarhus' nye Multimediehus og havnebyrum

Aarhus Kommune, Realdania og Realea A/S inviterer alle borgere til at deltage i byggeriet af nyt Multimediehus og havnebyrum. Der er opstartsmøde mandag den 14. september kl. 19.30-21.00 på Rådhuset.

Aarhus Kommune bygger et enestående Multimediehus på Århus havn og omdanner hele havneområdet til landets flotteste havnefront i samarbejde med Realdania/Realea. Til glæde for alle byens borgere og gæster bliver der et helt nyt folkeligt byrum på havnen med plads til koncerter, events og kulturelle arrangementer.

Borgerne inviteres til at deltage i processen

Et sådant projekt kan ikke lykkes uden at involvere de mennesker, der skal have glæde af det. Derfor får byens borgere mulighed for at deltage i processen og bidrage med idéer, ønsker og forslag.

På opstartsmødet for borgerinddragelsen, hvor også Realea deltager, fortæller rådmand Peter Thyssen og rådmand Jakob Bundsgaard Johansen om visionerne for projektet. Derefter skitserer projektets arkitekter planerne for byggeriet. Til sidst hører borgerne om muligheden for at deltage i forskellige workshop, der har fokus på enten Multimediehuset eller havnen.

Program for workshops

Forløbet for workshops’ene ser sådan ud:

  • Den 22. sept. kl. 19-21: Multimediehuset
  • Den 23. sept. kl. 19-21: Multimediehuset
  • Den 29. sept. kl. 15-17: De nye havnebyrum
  • Den 6. okt. kl. 19-21: De nye havnebyrum
  • Den 8. okt. kl. 19-21: Opsamling for Multimediehuset

Det muligt at deltage i én eller flere workshops. Det kræver ingen forudsætninger
at deltage.

Læs mere om forløbet